GENERELLE BETINGELSER

Vi er Blomdahl Medical AB (herefter benævnt Blomdahl), registreret hos det svenske Bolagsverket med virksomhedsnummer 556193-1956. Vores hovedkontor og produktionsanlæg findes på adressen Olofsdalsvägen 45, 302 41 Halmstad, Sverige.

Når du handler hos os, eller bruger vores hjemmeside www.blomdahl.dk, gælder nedenstående betingelser. Disse er vigtige for både dig og os, fordi de beskriver, hvad vi forventer af hinanden. De giver dig også nyttig information. Vi holder disse brugerbetingelser ajour og ændrer dem, når det er nødvendigt, så vi beder dig læse betingelserne omhyggeligt, før du handler, da det er den seneste version, der gælder.
Hvis du har spørgsmål eller andet, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

BESTILLING

Kontroller venligst, at dine kontaktoplysninger er korrekte. Bemærk, at du er ansvarlig for at sikre, at din adresse og øvrige oplysninger er opdaterede og korrekte. Du bedes derfor sikre dig, at både for- og efternavn, adresse med gade og lejligheds-/husnummer svarer til det, der er angivet på din postkasse. I vores fortrolighedspolitik kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Hvis et produkt midlertidigt er udsolgt, angives det ved varen, og købet kan ikke gennemføres i onlinebutikken, før varen igen er på lager. Vi tager dog forbehold for eventuelle fejl i lagerbeholdningen. Hvis dette sker, vil vi naturligvis kontakte dig og forsøge at løse det bedst muligt.

BEKRÆFTELSE

Når vi har modtaget din ordre, sender vi en ordrebekræftelse til din e-mail-adresse som bekræftelse på dit køb. Det er derfor vigtigt, at du skriver den korrekte e-mailadresse, når du afgiver en ordre. Hvis du ikke modtager en ordrebekræftelse, bedes du kontrollere dit spamfilter, da e-mails muligvis er havnet der. Hvis bekræftelsen stadig ikke er dukket op, bedes du kontakte os på kundeservice@blomdahl.com. Vi anbefaler, at du gemmer ordrebekræftelsen for at lette eventuel fremtidig kontakt med vores kundeservice. Bekræftelsen er også kvittering for, at du har gennemført købet.

BETALING

Vi accepterer kortbetaling med Mastercard og Visa.

Når du køber med betalingskort eller kreditkort, reserveres købsprisen på dit kort på bestillingstidspunktet. Det faktiske træk på dit kort sker dog først, når vi sender produktet til dig.

Alle kortoplysninger er krypteret, hvilket betyder, at ingen uautoriseret person har adgang til dem.

PRISER OG PRODUKTBESKRIVELSER

Ved bestilling gælder de priser, der er angivet i webshoppen. Alle priser er i danske kroner inkl. moms. Priserne er eksklusive forsendelsesomkostninger. Forsendelsesomkostningerne vises i webshoppen i forbindelse med købet. Vi tager dog forbehold for, at varer i webshoppen kan være udgået samt for eventuelle fejl i billeder og tekst – fx forkert beskrivelse, teknisk specifikation samt forkerte priser. Vi kan ikke garantere den virkelige farveoplevelse på produkterne, da dette kan variere i forhold til forskellige billedskærme.

RABATKODER

Fra tid til anden kan vi give dig tilbudskoder, som du kan bruge til at reducere prisen på udvalgte produkter. Du indtaster koden ved kassen, inden du gennemfører dit køb. Hver rabatkode har sine egne vilkår, som vil blive beskrevet, når du modtager den (f.eks. hvilke produkter den omfatter, om den kan bruges én eller flere gange, hvornår den kan bruges osv.). Rabatkoder kan ikke kombineres med andre rabatter eller tilbud.

LEVERING

Din ordre behandles så hurtigt som muligt, efter at den er indgået i vores system, og vi bestræber os på at sende den inden for 3-7 arbejdsdage fra modtagelsen. Vi sender pakker alle hverdage, mandag til fredag.
Alle pakker fra Blomdahl sendes med Schenker i Danmark. Schenker har normalt en leveringstid på 2-3 arbejdsdage for mindre forsendelser. For at du skal kunne spore din pakke, modtager du en leveringsmeddelelse med et trackingnummer via e-mail.

Hvis din ordre mod forventning ikke kommer frem, bedes du kontakte os på e-mail kundeservice@blomdahl.com eller ringe til 0046 35 18 15 00 (hverdage 08.00-16.30).

Vi behandler og leverer et stort antal ordrer. Alle ordrer behandles separat baseret på fakturanummeret og kan desværre ikke sendes sammen. Vi beder dig derfor have forståelse for, at vi ikke kan sende forskellige ordrer sammen.

Vi leverer kun til kunder med adresse i Danmark.

RETUR OG TILBAGEBETALING

Hvis du vil ændre noget i din bestilling, bedes du snarest kontakte vores kundeservice på kundeservice@blomdahl.com eller ringe til os på 0046 35 18 15 00. Vi kan dog ikke garantere, at vi kan gennemføre ændringen i din ordre, eftersom vi pakker og sender din ordre, så hurtigt vi kan.
Hvis du ønsker det, har du dog ret til at udnytte din fortrydelsesret inden for 14 dage, der gælder fra det tidspunkt, du har modtaget forsendelsen. Pakker/Clean Packs til øreringe og næsesmykker skal dog stadig være forseglet/ubrudt af hygiejniske grunde for, at returneringen kan godkendes. Produktmærkatet, der sidder på de øvrige smykker, skal også være intakt for, at vi kan godkende returneringen.

Når du benytter din 14 dages fortrydelsesret, er det dig, der betaler for returforsendelsen. Der er derfor en returporto på 99 dkk. til Schenker, når du vælger at foretage en returnering med vores returlabel. Disse omkostninger trækker vi fra din tilbagebetaling. Så snart vi har modtaget og godkendt returneringen, foretager vi en tilbagebetaling. Vores behandlingstid er normalt 14 arbejdsdage.

Sådan sender du en vare tilbage til os:

Husk, at kun ubrudte, forseglede pakker/Clean Packs til øreringe og næsesmykker kan returneres. Produktmærkatet, der sidder på de øvrige smykker, skal også være intakt. Udfyld venligst returkoden og det returnerede antal på retursedlen. Læg varen og dit returbrev i den pakke, som varen blev leveret i, eller i en anden tilsvarende pakke, der er egnet til transporten. Hvis du ikke længere har retursedlen, kan du udskrive den ordrebekræftelse, du har modtaget via e-mail, og ringe og fortælle, hvilken vare du returnerer eller kontakte os på kundeservice@blomdahl.com eller 0046 35 18 15 00.

Du vedhæfter returlabelen på pakken, som du derefter afleverer til din nærmeste Schenker indlevering. Du modtager en kvittering med trackingnummer på forsendelsen. Det er vigtigt, at du gemmer denne, indtil du har modtaget din tilbagebetaling.

Returadressen er Blomdahl Medical AB, Olofsdalsvägen 45, 302 41 Halmstad, Sverige.

UAFHENTET PAKKE

Din pakke opbevares hos dit valgte forsendelsesfirma i 14 dage. Når firmaet modtager forsendelsen, sendes en besked til dig via sms eller e-mail. Hvis dine kontaktoplysninger viser sig at være forkerte, eller hvis du af anden grund ikke henter pakken inden for dette tidsrum, sendes den tilbage til os. Herefter vil vi opkræve vores omkostninger for returforsendelse og håndteringsomkostninger på 200 dkk. Hvis du fortryder, når pakken er sendt fra os, skal du derfor modtage pakken og sende den tilbage til os, ellers vil den blive registreret som en uafhentet pakke.

REKLAMATION

En reklamation bør foretages straks efter, at fejlen er opdaget. Vil du benytte dig af din reklamationsret, kontakt os gerne på reklamation@blomdahl.com eller 0046 35 18 15 00, så snart du har opdaget fejlen, så hjælper vi dig. Vores åbningstider er hverdage kl. 08.00-16.30.

Ved en reklamation reparerer vi om muligt dit produkt, eller erstatter det med et nyt lignende eller tilsvarende produkt.

Har du klager, eller har du brug for at tale med os?

Vi er altid glade for at tale med vores kunder. Hvis du er utilfreds med noget, er vi ekstra taknemmelige for, at du kontakter os direkte. Forhåbentlig kan vi hjælpe dig, samtidig med at vi får mulighed for at forbedre os i fremtiden.

FORCE MAJEURE

Blomdahl friholdes fra erstatningsansvar og andre sanktioner, hvis udførelsen af aftalen forhindres, besværliggøres eller forsinkes af omstændigheder uden for vores kontrol. Dette kan blandt andet være regeringsindgreb, ny/ændret lovgivning, manglende tilladelser, krig, brand, oversvømmelse, forstyrrelser på arbejdsmarkedet, forbud, restriktioner, sabotage, ugunstige transport- eller vejrforhold eller udeblevne leverancer fra underleverandører, samt hvis virksomheden udsættes for kriminel aktivitet, der påvirker virksomheden.

Publiceringsdato: 19.10.2020